www.miasp.dk
Coronatanker #2 19-03-2020, torsdag
Mange tror at vi er en uge inde i lockdown. Det er ikke korrekt. Vi lukkede faktisk først rigtigt officielt for 4 dage siden. Men de fleste startede frivilligt for en uge siden. Nogle endnu tidligere.
Mine dage er mærkelige. Jeg laver ikke så meget, går mest og venter på at det hele vælter og så skal jeg være på. Jeg håber inderligt, at det aldrig sker.
Vi kører nu på anden dagen med yderligere nedlukning; altså max 10 personer samlet, god afstand, god hygiejne osv. Tirsdag aften kl. 19 forbød Statsministeren faggrupper med tæt kontakt, der ikke var en del af det kritiske personale om at lukke ned onsdag kl. 10. Herunder bl.a. frisører. Alligevel holdt to frisører i Odense deres salon åben hele natten for at nå at klippe flest mulige – og for at få tjent lidt ekstra penge. HVAD VAR DET DE IKKE FORSTOD??? Det må være så fedt at have nyklippet hår, når man ligger i respirator på hospitalet. LAD OS STÅ SAMMEN HVER FOR SIG, sagde damen. For at begrænse smitten. Nej tænkte de to halvhjernede (for det må de være!) kvinder og benyttede chancen til lige at tjene de sidste penge. Argumentet var at de ikke har råd til at lukke. DET HAR ALLE DE ANDRE HELLER IKKE! Egoistiske snobber! Tror de at virus kender klokken? Det er disse mennesker (og dem, der lod sig klippe), der IKKE skal have en respirator på sygehuset, hvis de skulle risikere at blive syge. Jeg bliver så arrig!
Jeg undres også over at folk ikke tager tiltagene seriøst! Også når de er ude og handle, kan de ikke finde ud af det. Hold afstand, siger de. Hvorfor er det så folk vader ind og ud mellem hinanden. Hvor svært kan det være? HOLD AFSTAND! Og lad vær med at have børnene med. Ingen undskyldninger. Bare lad være! Handl alene. Og nej – du skal ikke skynde dig ind ad døren sammen med mig fordi du ikke selv gider tage fat i håndtaget. Hold afstand!
Min angst, som jeg ellers meget sjældent snakker om er på vej tilbage. Jeg bliver pissebange, når folk ikke gider tage det her seriøst. Ja, langt de fleste bliver ikke særligt syge. Men det gør dem, der er syge i forvejen. Jeg er sikker på at alle kender en, der er udsat. Men selvom du ikke er udsat. Så har du altså ikke trukket frikort – for nogle ikke-udsatte vil også blive hårdt ramt. Når vi kigger på Kina og nu Italien, så er det her altså ikke bare en storm i et glas vand. Det er en pissefarlig tornado, med kurs direkte mod os. Ny coronavirus er fuldstændig ligeså utilregnelig som en tornado – du aner ikke hvilken vej den går og hvem den rammer.
FREMTIDEN AFHÆNGER AF FORTIDEN #BLIVHJEMME
Coronatanker #1 17-03-2020, tirsdag
For en måned siden mødte jeg på arbejde efter en uges ferie i USA. I Kina kæmpede de med en ny coronavirus, som formentlig stammede fra et madmarked i Wuhan. Folk blev indlagt på stribe – og døde på stribe. Lignende er sket før med SARS og MERS. Men disse har aldrig nået at blive en trussel for os i Danmark. På min ferie var jeg stødt på den mystiske virus fordi et helt fly med maskerede kinesere landede i Newark samtidig med vores fly. Vi snakkede lidt om den nye coronavirus i frokostpausen. Men ellers grinede vi ad sjove historier fra weekenden.
For 14 dage siden sagde jeg til en nær ven at de skulle overveje at blive hjemme fra skiferie i Østrig fordi Corona ikke kender grænser og havde slået sig ned i Norditalien. De tog afsted.
Man anbefalede at arrangementer med over 1000 personer blev aflyst. Vi skulle holde gymnastikopvisning. Vi ville ikke blive over 1000 på en gang, men vi var mange. Vi overholdt myndighedernes anbefalinger - lavede god plads mellem tilskuerne og satte spritstandere op. Oplyste flere gange om de almindelige råd; sprit eller vask hænder, host/nys i ærmet, gå hjem hvis du er syg osv. Gymnasterne og publikum havde en god dag, men jeg kan ikke lade være med at tænke om det var unødvendigt og måske uforsvarligt at gennemføre på trods.
For 10 dage siden lagde jeg et billede op på de to lokale facebookgrupper om at vi i lægehuset ikke så folk med luftvejssymptomer, eller folk, der havde været ude at rejse til visse områder. Ny coronavirus var kommet til Danmark. I den ene gruppe var en af kommentarerne at der var større chance for at blive kvalt i en ostereje end at dø af ny coronavirus. Opslaget var ment som en serviceinformation til patienter, så de ikke ville møde op og blive afvist i døren. Den samme unge mand, som mente at osterejer udgjorde en større trussel end ny coronavirus skrev en privat besked til mig; jeg var en fed ko, der skulle få styr på mine ting og lade være at skabe panik.
Ikke engang 1½ døgn efter lukkede Danmark ned. Skoler og uddannelsesinstitutioner blev lukket. Al offentligt arbejde, som ikke kunne karakteriseres som kritisk blev lukket ned i videst mulige omfang. Folk, der kan arbejde hjemmefra, arbejder hjemmefra – også i det private. Forsamlinger over 100 mennesker blev frarådet. Jeg beordrede min mor til at blive hjemme og undgå kontakt med andre end min far, som jeg bad holde ferie og have kontakt med færrest mulige. Min mor har dårlige lunger, leddegigt m.m. og hun er udsat. Min søster er gravid- hun er også udsat. Hun arbejder heldigvis hjemmefra nu og hendes mand er skolelærer, så det gør han heldigvis også - medmindre han skal nødpasse. Min familie er ansvarlige og jeg håber at de undgår smitten.
I lægehuset aflyste vi alle ikke-akutte patienter. Vi udvidede telefontiden. Patienterne var, og er stadig, tålmodige og forstående. De fleste altså. Kvinden, der i lang tid havde ventet på en tid til at snakke om barnløshed tilgiver og siger at hun vender tilbage på "den anden side" selvom hendes æg synger på sidste vers. Derimod er den ældre kvinde, der skal have lavet en attest til sit invalideskilt meget uforstående overfor at hendes tid er aflyst. Det er jo akut for hende. Hun har ikke forstået alvoren. Hun er grunden til at vi ikke laver ikke-akut arbejde. Det er ikke kun de unge mennesker, der er egoistiske og uforstående.
Os læger er jeg ikke så bekymret for. Vi får en nedgang i indtjeningen i disse dage, men folk vil altid have brug for mig og mine kollegaer. Værre synes jeg det er for de små virksomheder. Dem, der lige er startet. De, der kun akkurat kører rundt. De, der mister alt hvad de har kæmpet for. Vores velfærdssamfund risikerer at knække under os fordi vi var egoistiske.
Nu, en uge senere, er Danmark lukket yderligere. Grænserne lukkede de allerede for et par dage siden. Min morbror, som jeg besøgte i USA kom hjem inden USA også lukkede forbindelsen til Europa. Min ven på skiferie er også kommet hjem. Begge i karantæne i hjemmet. Andre når ikke hjem.
Den børnefødselsdag jeg skulle have været til i weekenden blev aflyst. Forældrene havde forstået opfordringen fra myndighederne og beskyttede de svage ved at tage valget for dem. Vores kusine-komsammen om søndagen valgte vi også at aflyse. Jeg har ikke set min familie i en uge – det er uvant og lidt hårdt. Aldrig har videoopkald været mere kærkomment.
I aften er frisører, restauranter og cafeer så blevet lukket. Mange har været forudseende og ansvarlige og har allerede haft lukket længe. Man anbefaler at man holder afstand til hinanden. Nu må man maksimalt samles 10 personer - man risikere at få bøde, hvis man ikke overholder det. Jeg har ikke set min familie og givet dem et kram i en uge. Jeg ser faktisk kun mine kollegaer. De er heldigvis som en familie og jeg er taknemmelig for at jeg er endt lige netop i det lægehus med de to vidunderlige kompagnoner og de mest fantastiske sygeplejersker.
Jeg plejer at træne gymnastik og gå til volley hver uge. Jeg sidder i bestyrelsen i gymnastikforeningen og på min gamle friskole. Jeg ser ikke kun mine forældre og min søsters lille familie en gang om ugen, men måske 2, 3 eller 4 gange. Det er selvfølgelig en omvæltning lige pludselig at være så alene, når man er vant til at være sammen med mange mennesker. Min hund til gengæld, hun får ekstra opmærksomhed. Jeg er i tvivl om hvorvidt hun er ved at være træt af at høre på mig, men det må hun gøre nogle uger og formentligt måneder endnu.
Det er ikke synd for mig. Det er en nødvendighed for at stoppe smittekæden. Det bliver ikke sjovt, men det er sådan virkeligheden er. Det er ikke altid at den viser sig fra sin bedste side.
Det er nu vi skal holde sammen ved at holde afstand. Blive hjemme. Aflyse vores aftaler. Coronavirus er en farlig gæst og der er ingen af os, der ønsker at have den indenfor døren. Hvis Dronningen kan aflyse sin fødselsdag, så kan du og dine børn også.
Det er alvorligt. Det er ikke for sjov og der er en grund til at statsministeren med bævende stemme stiller sig op og laver begrænsninger for os. Der er en mening med det. Forstå det og gør som hun siger.
Jeg frygter for de af mine kollegaer, der formentlig inden for de næste par uger skal stå og træffe forfærdelige beslutninger på sygehusene fordi folk ikke kunne fatte alvoren. Hvem skal have chancen for at overleve – hvem skal dø. Kun fremtiden ved hvor mange denne nye gæst tager med sig under besøget. På kasernerne rundt omkring er man i gang med at gøre klar til nødhospitaler/isolationsområder, der bliver formentlig ikke nok senge på sygehusene og hvis det går helt galt skal de syge spærres inde, så smitten ikke spredes yderligere. Mon ikke også de er ved at finde rum, der egner sig som kølerum rundt omkring til de døde, der kommer. For de kommer. Spørgsmålet er bare hvor mange. I fremtiden vil fortiden være afgørende. Hvis vi står sammen ved at holde afstand og overholder de anbefalinger som myndighederne udstikker nu, så er mange af de tiltag, der er gjort forhåbentligt overflødige. Men det kræver at vi hører efter.
Hvis ikke folk retter ind, så er jeg for et udgangsforbud. Jeg er for at man bliver straffet økonimisk. Jeg er for at de, der ikke tog forholdsregler er de, der ikke får en respirator. Dem, som de ikke beskyttede ved at være selviske har fortjent respiratoren først.
Nu sidder jeg og kigger i tilbudsaviser og ser at der er tilbud på osterejer og krydser fingre for at den ubehøvlede, selviske, unge mand har bare en smule ret.